BOLIG, KØB, SALG, BOLIGKØB, BOLIGSALG, HELÅRSBOLIGER

Sætter kulisse-plakater op i spøgelseshuse

Flag 15-10-10 ~Et minuts læsning · 153 ord

Der står nu så mange boliger tomme i yderområderne af England, at folk er begyndt at sætte plakater i vinduerne af spøgelseshusene, så de ser beboede ude.

Et eksempel er ifølge artiklen i havnebyen Redcar ved den nordengelske østkyst. Artiklen viser et billede af et tomt hus, som en ældre mand står udenfor og betragter. Han kikker på et vindue, som tilsyneladende viser en fuldt møbleret bolig med tændte lamper.

Men skinnet bedrager. Synet af et hus i fuld aktivitet skyldes, at en kæmpemæssig plakat i vinduet omdanner spøgelseshuset til en kulisse a la hyggelig dagligstue.

Intet tyder i øvrigt på, at flere vil få råd til at bosætte sig i de tomme huse i udkants-England de nærmeste år.

Den britiske regering har varslet en halv million fyringer i det offentlige for at redde statens økonomi, og der ventes at forsvinde det samme antal job i landets private sektor, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: