UDDANNELSE, FORSKNING, JURA, REGLER, STUDIEOPHOLD

Det danske system har været helt absurd

Flag ARTIKEL 04-12-11 ~3 minutters læsning · 577 ord

»Jeg troede, det sværeste var at få kontakt med de engelske universiteter. Men det blev vendt helt på hovedet. De danske systemer har været helt absurde og har sat hele processen i baglås.«

Den 22-årige CBS-studerende Kristoffer Parup har siden oktober sidste år arbejdet på at komme til London for at læse en kandidat i innovation på Central Saint Martins, men et virvar af regler truer med at ødelægge drømmen om at komme til udlandet for at studere.

Kristoffer Parup har ellers gjort nøjagtig som politikerne har bedt ham om. Intet sabbatår efter gymnasiet og direkte på Copenhagen Business School (CBS), hvor han har taget en HA Almen, der skulle danne grundlag for en kandidatgrad i innovation.

Allerede tidligt stod det klart for ham, at kandidaten skulle tages i udlandet. Og gerne i London, hvor han selv har fundet to kandidatuddannelser i innovation. Den ene på Central Saint Martins og den anden på Goldsmith London University.

Situationen er gået i baglås

Og her begynder problemerne for alvor for Kristoffer Parup. Først og fremmest fordi den foretrukne uddannelse på Central Saint Martins ikke står opført på de officielle lister over godkendte uddannelser. Derfor skulle han selv overbevise det danske system om, at kandidatgraden i Innovation Management er relevant. En temmelig tidkrævende og omfattende opgave.

»Alle snakker jo om, at vi skal leve af innovation i fremtiden. Men jeg har skulle argumentere for kandidaten samtidig med, at jeg har lavet en stor bacheloropgave,« konstaterer Kristoffer Parup.

Men her stoppede problemerne ikke. Kandidaten på Central Saint Martins gav nemlig ikke de krævede antal ECTS-point til at blive godkendt, og det er en betingelse for at få udlandsstipendiet med, så uddannelsen bliver betalt i lighed med en tilsvarende uddannelse i Danmark. Til trods for, at kandidatgraden er fuldtid i to år på et anerkendt universitet, så giver Undervisningsministeriets omregningsfaktor herhjemme mindre end de krævede nomineringspoint.

Samtidig kunne Kristoffer Parup ikke få svar på om han kan få sin SU med før han ved om han kan få udlandsstipendiet med ud – og det er så igen afhængigt af ikke blot ECTS point – men også af om man kan få SU med ud.

Dermed er situationen blevet låst for Kristoffer Parup, der stadig venter endelig svar på, om han kan blive optaget i London. Det skyldes, at CBS skal fremsende hans gennemsnit som dokumentation til universiteterne i London. Men CBS har endnu ikke regnet gennemsnittet ud. Det sker nemlig først, efter at tilmeldingsfristen til de videregående uddannelser er slut, og derfor har han været tvunget til at sige ja til en kandidat i København indtil videre.

Drømmen synes uopnåelig

»Det har været et helt igennem absurd forløb. Nu arbejder jeg her i København i min sommerferie, og så må vi se, om jeg kommer af sted,« siger Kristoffer Parup, der har indstillet sig på at måtte vinke farvel til drømmen om to år som studerende i London.

»Jeg har været nødt til at sige ja til en kandidat på CBS, selv om min drømmeuddannelse er et andet sted, da tilmeldingsfristen er overskrevet. Så måske skal jeg til september starte på CBS med en lidt bitter smag i munden og læse noget, jeg ikke brænder for, selv om jeg stadig håber, at det lykkes med London. I havde i Berlingske i sidste uge en Lego-direktør, der sagde, at de danske studerende ikke tog nok ud i verden og ikke var internationale nok. Men systemet understøtter jo ikke, at vi kan komme ud.«