JOB, KØB, SALG, JOBMULIGHEDER

Hænger sig ikke så meget i uddannelser

Flag 15-11-16 ~Et minuts læsning · 160 ord

I Danmark skal du have den helt rigtige - og helst lange - uddannelse for at få et job. Men i London hænger arbejdsgiverne sig ikke så meget i, hvilken uddannelse du har.

I den britiske hovedstad skal du først og fremmest vise hvad du kan, og ikke hvad du har lavet tidligere. Et godt hoved og et stort engagement kan være tilstrækkeligt til, at du får jobbet. Sådan lyder erfaringen fra danske Frederik Klitvad, der har arbejdet i en årrække i London.

Det passer Frederik Klitvad godt, at indstillingen vægter så højt i forhold til papirerne. På grund af indlæringsvanskeligheder har han nemlig ikke selv været i stand til at tage en studentereksamen.

I det hele taget er det at gå i skole ikke noget, han bryder sig om. Men det har ikke været noget stort handicap i det engelske. Tværtimod har danskeren formået at gøre karriere i London, hvor han nu selv ansætter folk, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: