JOB, PRAKTISK, BUREAUKRATI

Fint skal det - stadig - være

Flag 06-01-17 ~Et minuts læsning · 187 ord

Englænderne er yderst pænt klædt på - og satser i det hele taget på at holde en pæn facade. Fint skal det være. Eller «keeping up appearances», som de selv siger.

Sådan lyder i hvert fald den almindelige fordom. Men den holder stadig! I hvert fald ifølge Frederik Klitvad, der har arbejdet som Global CRM Manager hos Thomas Pink i London.

F.eks. hedder dresscoden fortsat skjorte og slips på arbejdet, hvilket i øvrigt passer danskeren fint.

Det med at præsentere sig fra den bedste side skinner også igennem til andre sider af arbejdsmarkedet. Bl.a. har Frederik Klitvad oplevet, at folk bliver hængende på kontoret efter fyraften. Ikke fordi de skal lave noget - men fordi det ser godt ud.

Hvis det med at tage sig ud fra sin pæneste side også opfattes som, at englænderne holder fast i gammeldags dyder, så gælder dette i hvert fald også på ét punkt: Meget administration og sagsbehandling kører fortsat på gammeldaws facon - dvs. på papir.

Resultatet er et enormt bureaukrati. Procedurer, som kun bør tage en halv time, kan godt tage 3-4 uger i London, beretter han i artiklen.

Skribentmail: