FORBRUG, KØB, SALG, OUTLETS

Både til shopping og fodbold

Flag 14-12-09 ~Et minuts læsning · 176 ord

Manchester byder ikke blot på et af verdens bedste fodboldhold. Også mulighederne for shopping er helt i top. Byen har alt fra gigantiske butikscentre til outlets og butikker med varer, som du aldrig finder i Danmark. Dertil kommer naturligvis, at kursen på det engelske pund gør en shoppingrejse til den nordengelske metropol ekstra billig netop nu.

I øjnene springer det kæmpemæssige Trafford Centre, som ligger otte km fra centrum. Her findes 230 butikker og stormagasiner samt 60 restauranter og cafeer under tag - fordelt på i alt 5 km gader.

Vil du shoppe i flere butikscentre, byder byen også på shoppingcentret Arndale.

En anden mulighed for at gøre en god handel finder du i The Quays, som ligger i bydelen Salford. Her er der bl.a. et outlet-center, hvor du kan købe billigt designertøj.

Endelig er der downtown Manchester med de store forretningsgader Market Street og King Street. Her kan du blandt andet finde specialbutikker med LP-plader (altså dem af vinyl), som du vil få meget svræt ved at støve op i Danmark, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: