VIRKSOMHED, STATISTIK

Største it-investeringer i 10 år

Flag 16-07-17 ~Et minuts læsning · 118 ord

Mens medierne har travlt med at berette om ulemperne ved Storbritanniens udmeldelse af EU, så har it-firmaerne travlt med noget helt andet. De investerer nemlig på livet løs i London. Faktisk sættes der flere penge på højkant i it-tech i den britiske hovedstad end nogensinde tidligere de seneste 10 år.

Alene i første halvår af 2017 skød private investorer DKK 38 mia. i Londons teknologi-sektor. Dertil skal lægges DKK 9,3 mia., der er rejst i samme periode som venture kapital. Det oplyser BBC på basis af oplysninger fra firmaet London & Partners.

På trods af usikkerheden omkring Brexit formår London at tiltrække dobbelt så mange investeringer som nogen anden europæisk by, fortæller firmaets topchef, Laura Citron, ifølge artiklen.

Skribentmail: