Der er himmelvid forskel på, hvordan Danmark og England behandler en personlig konkurs. Herhjemme må den konkursramte i årevis vente på afslutning af kompliceret bobehandling og gennemleve skrappe regler for gældssanering, en proces, der kan tage fem år eller mere. I England er den konkursramte person som regel automatisk fri for gæld 12 måneder efter, at han er erklæret konkurs, hvis ellers han bidrager konstruktivt til at udrede boet og ikke har foretaget kriminelle handlinger.

To danske advokater med stort kendskab til det danske og det engelske konkursmiljø vurderer, at de debitorvenlige engelske regler frister konkurstruede danskere til at flygte til England, lade sig erklære konkurs dér og så få en frisk chance til at begynde forfra kun et år efter afsigelse af konkursdekretet:

»Vi ser ikke nogen invasion af danskere, men der er eksempler på konkurstruede, som flytter sig selv og familien til England, hvor de kan få tavlen vasket ren efter 12 måneder. Det engelske system er sympatisk på den måde, at det anerkender, at det kan gå galt, men at der ikke er nogen grund til at straffe folk resten af livet,« siger advokat Steen Rosenfalck fra advokatfirmaet Miller Rosenfalck i London.

»Jeg har endnu ikke hørt om konkurstruede danskere, der er flyttet til England, men det ville ikke overraske mig, hvis det sker. Der er mange driftige folk i det nye konkursmiljø, som er vant til at tage hurtige beslutninger. I Danmark har vi jo en tradition for at stigmatisere begrebet konkurs på en helt anden måde end de angelsaksiske lande, så man kan vel ikke fortænke dem i at overveje at forlade landet,« siger Ole Borch, som er en af Bech-Bruuns fremtrædende insolvensadvokater og medlem af Kuratorforeningen ved skifteretten i København.

Farvel til dyr livsstil

»Ikke alle konkursramte, som har været vant til privatfly og dyre biler, har lyst til at underlægge sig gældssaneringens asketiske livsstil, hvor der ikke er råd til mange Louis Vuitton-tasker,« tilføjer han. Han peger dog også på, at det er forbundet med en mængde praktiske problemer og udgifter at etablere sig i England.

»Det er dyrt og kompliceret at gennemføre en sådan flytteproces. Man skal f.eks. først have værneting i England, før man kan søge engelsk konkurs,« forklarer Ole Borch.

Berlingske Business har talt med en af de danske erhvervsfolk, som er truet af personlig konkurs, der vedrører værdier for meget store millionbeløb. Han sidder i disse timer og tæller på knapper og overvejer at pakke hus og hjem sammen og flytte til England og lade sig erklære konkurs dér. Hans identitet er Berlingske Business bekendt, men han ønsker ikke at få sit navn frem:

»Det er naturligvis en stor beslutning at flytte familien til England, men på den anden side… der bor flere end 50.000 danskere i London allerede. Udsigten til at blive »renset« og stå fri for al gæld og kunne begynde forfra efter bare 12 måneder er naturligvis fristende. I Danmark er man jo tvungent til at leve meget beskedent i mange år, hvis man bliver erklæret personligt konkurs,« siger erhvervsmanden.

Noget af det, som er afgørende for den pågældende, er, om han har mulighed for at vende hjem til Danmark på et tidspunkt som en »fri mand« uden at blive overfaldet af sine gamle kreditorer. Dette er imidlertid ifølge eksperterne tvivlsomt.

»Hvis man vælger at gå konkurs i eksempelvis England, så kan man ikke vende tilbage til Danmark og forvente at være fri for sine gamle kreditorer. En britisk konkursbehandling vil ikke have retsvirkning i Danmark. Det skyldes det danske EU-forbehold på det retlige område, som betyder, at EUs konkursforordning ikke gælder i Danmark,« forklarer Ulrik Rammeshow Bang-Pedersen, som er ekspert i insolvensret og professor på Københavns Universitet samt formand for Konkursrådet.

Fælles EU-regler

Steen Rosenfalck er imidlertid uenig: »Selv om Danmark står uden for det retlige samarbejde i EU, så vil vi formentlig opleve, at der i løbet af fåår bliver udarbejdet en parallel aftale, således at EU-reglerne også kommer til at gælde i Danmark,« lyder hans vurdering.

Steen Rosenfalck har netop haft en tysk klient, som valgte at gå konkurs i England, og efter noget tovtrækkeri med de tyske myndigheder blev konkursen anderkendt i Tyskland.

Men Ole Borch, som bl.a. har siddet i et ad hoc-udvalg under Justitsministeriet, som har været med til at vurdere de retlige konsekvenser af Danmarks eventuelle deltagelse i EUs retlige samarbejde, mener ikke, at EU er indstillet på at give Danmark en aftale på det retlige område, som også omfatter internationale konkursregler:

»Jeg tror, det varer meget længe, inden en dansk domstol vil anerkende en konkurs, som er gennemført i England. Eventuelle konkursflygtninge vil således efter de nuværende regler ikke være befriet for danske gældsforpligtelser, hvis de vender hjem,« konkluderer han.