VIRKSOMHED, ØKONOMI

Her får du 10 gange så meget af investorerne

Flag 07-01-23 ~Et minuts læsning · 184 ord

Det er cirka 10 gange så godt at skaffe investorer i England som i Danmark. I hvert fald hvis det drejer sig om at skaffe risikovillig kapital til en virksomhed, der udvikler computerspil.

Sådan lyder erfaringen hos spiludvikler Dino Patti, som bl.a. har grundlagt det danske spiludvikler-firma Playdead. Det er dem, der står bag computerspillet Limbo. Det firma har han nu forladt. I stedet har han valgt at etablere sit næste spiludvikler-firma, Jumpship, i England, fordi investeringsmiljøet er langt bedre der.

Hvis du i Danmark kan få f.eks. DKK 2,5 mio. for at afgive 20 pct. af din virksomhed, kan du i England få GBP 2,5 mio. for den samme andel, fortæller Dino Patti. Du får med andre ord næsten 10 gange så mange penge at arbejde med - uden at afgive så meget som en ekstra millimeter af indflydelsen i din virksomhed.

Den danske spiludvikler mener kort sagt, at visionerne er større på den anden side af Nordsøen. Omvendt er pengene for dyre i Danmark, tilføjer han. Derfor vil Dino Patti aldrig mere forsøge at rejse kapital i Danmark, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: https://www.version2.dk/artikel/dansk-succes-udvikler-har-forladt-danmark-pengene-er-smaa-og-dyre