VIRKSOMHED, JURA, REGLER, REVISORER, VIRKSOMHEDSETABLERING

Få et engelsk selskab for DKK 9900

Flag 18-06-07 ~Et minuts læsning · 179 ord

Hvis du gerne vil stifte et selskab men ikke råder over de 125.000 eller 500.000 DKK, som det koster at oprette henholdsvis et dansk anpartsselskab eller et dansk aktieselskab, så ligger der en billigere løsning på den anden side af Nordsøen. Her kan danskere oprette et engelsk limited-selskab (altså med begrænset ansvar) for et langt mindre beløb. Det danske firma Scandi Card påtager sig således at oprette limited-selskabet for 9900 DKK.

Jesper Madsen, der ejer Scandi Card, mener, at arrangementet har flere fordele - foruden det overskuelige kapitalkrav.

For det første er det tilladt i engelske selskaber - modsat i danske - at indsætte stedfortrædende direktører. Det giver mulighed for at skjule et ejerskab af den pågældende virksomhed. For det andet kan det engelske selskab oprette filialer i Danmark uden noget kapitalkrav eller krav om dansk revision.

Ifølge skattevæsenet er der dog efter etableringen ingen skattefordele ved at oprette filialer i Danmark af engelske firmaer frem for at oprette danske selskaber. Et udenlandsk selskab skal betale skat i Danmark af indtægterne af sin danske filial, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: