PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, BESKATNINGSRET

Overgangsordninger med nye fradrag for pensionister

Flag 13-01-02 ~Et minuts læsning · 126 ord

I forbindelse med et nyt lovforslag om ligestilling af fradrag for danske pensionister i Danmark og udlandet gælder der særlige overgangsregler for danske pensionister i Storbritannien, Italien og Canada, hvor Danmark først for nylig har fået beskatningsretten. Overgangsreglerne omfatter de pensionister, som allerede havde bosat sig i disse lande, inden reglerne blev lavet om.

For eksempel kan danske pensionister, som boede i Storbritannien og var begyndt at modtage dansk pension inden den 12. marts 1997, få nedsat deres personlige indkomst med op til 200.000 kr. Nedsættelsen skal begrænse virkningen af, at de nu er gået over til at betale dansk skat. De nye fradragsregler, som regeringen nu foreslår, gælder også for disse pensionister. Men kun i det omfang, at fradragene overstiger nedsættelsesbeløbet, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: