PENSION, OPSPARING, PRAKTISK

Det kan tage uger at få en bankkonto

Flag 29-04-14 ~Et minuts læsning · 205 ord

Mens det ikke behøver tage ret mange minutter at oprette et firma i England, så kan det tage ugevis at få en bankkonto til firmaet.

Det kan en dansk rejseentreprenør skrive under på. Han ville gerne give sine engelske kunder mulighed for at betale i britiske pund. Men det var umuligt for ham at oprette en bankkonto i England, fordi hans firma ikke havde en fysisk adresse i landet. Danske banker i England kunne heller ikke hjælpe ham.

Men også firmaer MED adresse i England kan løbe ind i problemer med at få en engelsk bankkonto, fortæller Per Kaag Andersen, der er souschef i handelsafdelingen ved den danske ambassade i London.

Det er nemlig ikke nok at troppe op i banken med sit pas, for passet dokumenterer ikke nogen adresse. I stedet er det godt at have en gasregning på sig, for den dokumenterer adressen, siger han.

Med til historien hører så, at det ofte kan svært at få en adresse og betale sin gasregning, hvis ikke du har en bankkonto…

Men skær ikke tænder af den grund. Der er altid en løsning. Du må simpelthen være indstillet på, at det kan tage noget tid at få en bankkonto i England, lyder budskabet i artiklen.

Skribentmail: