JOB, JURA, REGLER, LØN, ARBEJDSFORHOLD

Kvier sig ved at betale mindsteløn

Flag 27-08-06 ~Et minuts læsning · 157 ord

Selv om den engelske mindsteløn for voksne er på - set med danske øjne beskedne - 5,05 pund i timen eller ca. 55 DKK, så kvier de engelske arbejdsgivere sig ved at betale den. Inden for det seneste år er der opgjort en manko på 36 mill. DKK i forhold til mindstetariffen, og problemet er så stort, at det britiske skattevæsen har lavet en kampagne med de 10 favorit-undskyldninger, som arbejdsgiverne bruger for at slippe billigere.

Listen tæller undskyldninger som «Han er over 65 år», og «Hun taler ikke engelsk».

For 18-21 årige lyder den britiske mindsteløn på 4,25 pund, mens virksomhederne kan nøjes med at betale 16-17 årige helt ned til 3 pund.

I oktober 2006 sættes mindstelønningerne i øvrigt op med 5,8 pct., så voksne nu får ret til en timeløn på mindst 58 DKK. Men stigningen møder allerede protester fra arbejdsgiverne, der påpeger, at stigningen er langt højere end inflationen, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: