JOB, GENERELT, JOBMULIGHEDER, LØN, ARBEJDSFORHOLD

Dit danske CV males helt hvidt

Flag 28-04-15 ~Et minuts læsning · 197 ord

Du kan have nok så mange pinde med tidligere job på dit danske CV, når du møder op fuld af håb for at søge et job i London. For modparten er dit CV reelt skinnende hvidt. Det er kun job-erfaring fra London, der tæller her. Du starter reelt forfra.

Desuden er du helt på egen hånd i job-forhandlingerne. Det hærder altsammen. Og kommer du igennem nåleøjet venter der en arbejdsplads, hvor chefen er chef med stort C. Du skal passe på, hvad du går og siger.

Sådan lyder i hvert fald erfaringen fra journalist Sandra Kilhof Nielsen, der valgte at pakke kufferten og flytte til London i januar 2013 for at prøve lykken. Og efterhånden med held. Hun er blevet radiovært på den nye finansradio Share Radio.

Men det er hårdt at begå sig på jobmarkedet i London. Og danskeren er ikke altid sikker på, at hun traf den rigitge beslutning. Men hun har besluttet ikke at give op. Hun går stadig efter et job som tv-vært på BBC. Til gengæld er den slags høje drømme helt OK i den britiske hovedstad, hvor den danske Jantelov ikke en gang er kommet til afstemning, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: