FORBRUG, SKATTER, AFGIFTER, MOMS

Sætter momsen ned til 15 pct.

Flag 26-11-08 ~Et minuts læsning · 143 ord

Englændere - og udlændinge som køber ind på engelske websteder - kan se frem til at få mere for pengene, når det nyeste finanslovsforslag fra den britiske regering træder i kraft. Forslaget rummer blandt andet en sænkning af den engelske moms fra 17,5 til 15,0 pct., og «momsrabatten» skal ifølge finansminster Alistair Darling vare frem til 2010.

Analytikere vurderer, at nedsættelsen af momsen vil give hver enkelt lønmodtager i England cirka DKK 1750 mere mellem hænderne om året.

Momsændringen ledsages af en række andre lempelser i den britiske finanspolitik. Blandt andet udsættes en planlagt forhøjelse af skatten for mindre virksomheder. Det samme sker med en planlagt forhøjelse af afgifterne på ældre biler. Til gengæld vil den engelske regering sætte topskatten op til 45 pct., men den stramning rammer kun personer med en årlig indtægt på over DKK 1,3 mio., fremgår det af artiklen.

Skribentmail: