FORBRUG, ØKONOMI, BILER

Halv pris på reservedele og udstyr til Land Rover

Flag 06-09-08 ~Et minuts læsning · 146 ord

Niels Henrik Bach, Copywriter, fortalte i et indslag i udsendelsen Rabatten, at han har sparet mange tusinde kroner ved at købe udstyr og reservedele til sin Land Rover på udenlandske hjemmesider, hvor prisen typisk er det halve i forhold til Danmark. Især engelske websteder er billige, og det kan skyldes, at Land Roveren kommer fra England.

I efteråret 2007 skulle Niels Henrik Bach på en to måneders tur med sin Land Rover til Marokko og Vestsahara, og i den forbindelse købte han blandt andet et reservehjulsbeslag til kølerhjelmen for DKK 450 på webstedet http://www.paddockspares.com. I Danmark skulle han have hostet op med DKK 1500 for et lignende beslag.

Desuden har han købt et køleskab til sin Land Rover for DKK 3500 på en tysk hjemmeside. Det gav en besparelse på DKK 1500 i forhold til at købe køleskabet i Danmark, fortalte Niels Henrik Bach i indslaget.

Skribentmail: