I maj faldt priserne på britiske boliger i gennemsnit med 3,8 pct. i forhold til samme måned året før, og så meget er huspriserne ikke dykket på årsbasis siden april 1993.
Prisfaldet betyder, at en engelsk gennemsnitsbolig nu kan købes for 1,7 mio. DKK, fremgår det af an rapport fra HBOS, som er en af de største banker - og den største bank inden for boliglån - i Storbritannien. Dermed er boligpriserne i landet nu nede på det laveste niveau siden september 2006.
Nedgangen i maj skyldes ifølge HBOS, at det er blevet sværere at få et boliglån i Storbritannien. Desuden tøver køberne på grund af udsigterne til økonomisk nedtur. En nedtur, som de faldende huspriser samtidig er med til at forstærke. Den britiske økonomi bliver nemlig trukket ned af de faldende boligpriser, som har kurs mod det største fald siden begyndelsen af 1900’erne, viser HBOS-rapporten ifølge artiklen.