BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB

Kun 1 af 1000 boliger passer til en almindelig tegnebog

Flag 03-05-15 ~Et minuts læsning · 208 ord

Hvis du blot har en almindelig indkomst og skal købe bolig i London for første gang, så har du helt nøjagtig 43 af slagsen at vælge imellem. Det svarer til 1 ud af 1000 boliger, som er til salg i metropolen. De øvrige boliger i den britiske hovedstad - dvs. de resterende 99 ud af 100 - er simpelthen umulige at betale for folk med almindelige tegnebøger. Det fremgår ifølge avisen The Guardian af en undersøgelse, som interesseforeningen Shelter har lavet.

En almindelig indkomst er defineret som en husstandsindkomst på GBP 31.000 - svarende til DKK 325.000 - om året.

I England som helhed fandt foreningen 42.185 boliger, som var inden for økonomisk rækkevidde for en almindelig familie. Dermed er det lidt lettere at komme ind på boligmarkedet, hvis man søger uden for hovedstaden. Men selv i landet som helhed er kun 20 pct. af de udbudte boliger sat til en pris, som almindelige folk kan betale.

De høje priser skyldes mangel på boliger. Det gælder især i London, hvor asiater og østeuropæere køber op. Men også i resten af landet. Der er behov for en kvart million nye boliger om året, men der bliver kun bygget 130.000, fremgår det ifølge artiklen af en artikel i The Economist.

Skribentmail: