Fractional ejerskab er et alternativ for folk, som ikke ønsker at være ene-ejere af en ferielejlighed, og som heller ikke ønsker at være del-ejere via andele, anparter eller timeshare.
Fractional ejerskab praktiseres bl.a. i det nystartede 47 Park Street i London, som er et hotel udstykket i hotellejligheder. Her kan man blive medejer/medlem og få ret til et vist antal årlige overnatninger i hotellejligheder af forskellige størrelse. Prisen for retten til 21 overnatninger om året begynder ved DKK 1,1 mio. plus DKK 50.000 i afgift.
Via betalingen deles medejerne om alle udgifterne til vedligeholdelsen og driften af stedet. Inkluderet i prisen er også to daglige rengøringer i lejlighederne, aflønningen af den chefconcierge, som man bliver mødt af ved indgangen, samt 24 timers roomservice. Desuden giver medejerskabet/medlemsskabet adgang til en række klubber i London, lige som ubenyttede overnatninger kan byttes til eksotiske rejser og oplevelser.
Hovedparten af medejerne er amerikanere og englændere, men ejerkredsen omfatter også et par danskere, fremgår det af artiklen.